Herfra vores verden går
Aabjerg Kæret 7, 6990 Ulfborg
Jens Ebbensgaard blev født i Ebbensgaard i Ulfborg den 17. juli 1875
Marie Jensen blev født på Aabjerg i Vedersø den 16. juli 1879
De blev viet i Vedersø Kirke den 28. maj 1901.
Børn:
Anders Ebbensgaard "Vedersø klanen" f. 13. marts 1902
Kristen Ebbensgaard "Ulfborg klanen" f. 7. juli 1904
Kirstine "Stinne" Ebbensgaard, gift Andersen "Holstebro klanen" f. 7. marts 1906
Svend Ebbensgaard "Borbjerg klanen" f. 14. september 1907
Aage Ebbensgaard "Staby klanen" f. 17. maj 1910
Marie Kirstine Ebbensgaard f. 25. februar 1912, død 19. maj 1912 af lungebetændelse
Ingrid "Ingse" Ebbensgaard, gift Nohns "Flynder klanen" f. 14. maj 1916
Marie Jensens forældres gravsted på Vedersø Kirkegård.
Chr. Jensen skiftede efternavn til Aaberg i.f.m. den nye navnelov i 1901. Men det kostede jo penge at skifte, så det var kun hans sønner der skiftede til det nye efternavn. Den gode Chr. Jensen ræsonnerede at hans døtre jo alligevel skulle skifte efternavn når de blev gift, og så var der jo ingen grund til at ofre penge på nye navneattester til pigerne. 😀
Ulfborg Kirke
Langt ud mod vest
Mel.: Den danske sang er en ung blond pige
Langt ud mod vest i vort danske rige
ved Nissum Fjord og Thorsminde havn.
Hvor horisonten – en lang og lige
gi´r himlen plads – fik vi fødestavn.
Til denne egn vil vi gerne bringe
en venlig hilsen – i jævne ord -
som løftes, bæres på sangens vinge
- det er jo der vore minder bor.
De hvide kirker med værdig ælde
som svaner ruger – og skuer vidt.
Mod hedens storhed – mod havets vælde
ved Fjand – ved ”Vejse” og Husby klit.
Mod fjorden – åen – de brede enge;
Mod Nørre Vosborg og Pallisbjerg
- mod barndomshjemmet – en stråtækt længe
gemt bort i læ af de skæve træer.
I hedens lyng går der glemte veje
til Ting – til Stjærne og Lærkehøj.
Plantagen skabte et fredfyldt leje,
for skovens dyr og for sand som fløj.
Og ud mod vest i de side enge
og sure kær under ploven lagt.
Mod forårsstorme – som tit er strenge
står ranke rækker af graner vagt!
Vort jyske sprog – når det ægte klinger
er mådeholdent med store ord!
- fortænkte ord som forklaring bringer
om hvad vi håber og hvad vi tror
- på vestligt jysk er en mangelvare -
I stærke stunder – når sproget slap -
en hjælpsom hånd må det sidste klare
et vennesmil og et skulderklap.
I ro og fred bag et stensat dige
står mindetavler med dødens tegn
og navne som gør os minderige,
- de dødes saga er lidt vor eg´n!
Og båret blidt af en stille brise
når larmen frem fra en skolegård:
- en glad prolog – en letsindig vise!
Til nuet - - og til de næste år.
Valdemar Høgsberg Kristensen 1976
Kommentarer
Send en kommentar